BØRSEN, August 2011: Modens nye blomst

Udtrykket »sig det med blomster« har fået en helt ny dimension ved dette års modeuge i København, hvor blomsterdesigneren Annette von Einem, 36 år, folder sig ud på to fronter. I begge tilfælde demonstrerer hun et helt nyt speciale – kommunikation og branding med blomster.

Annette von Einem har for det første sat sit helt personlige præg og kulør på en af de fire modetrends, som det franske trendbureau Peclers Paris ser som stilskabende i den kommende sæson, nemlig Urban Jungle, og som bliver fremført ved det store CIFF trendshow i Bella Center. Det er en af modeugens helt store begivenheder med 50 modeller i aktion både onstage og backstage.

Ud over denne trendevent har Annette von Einem desuden fået til opgave at bistå den nystartede designer Nina Robenhagen med kreationer til hendes smukke, eksklusive kollektion, der vises på Københavns Rådhus.

I trendshowet har den unge blomsterkunstner fortolket Urban Junglebegrebet og forenet blomster og mode på en nyskabende og forfriskene måde. Det sker sammen med Stylist CHARLINE SKOVGAARD samt hår- og makeup-stylist TINA KRISTOFFERSEN, således at forestilling, modeller og moden smelter sammen til en samlet spændende visuel oplevelse.

Vejen fra blomsterdesign til catwalken og sammenbindingen af disse to skønhedsuniverser er ikke helt tilfældig, da Annette von Einem allerede har gjort sig gældende som en fremragende konkurrencebinder i moderne blomsterkunst. Hun er således dobbelt Københavnsmester, dobbelt Tivoli Cup Mester samt Individuelt Nordisk Mester med bedste score nogensinde. Dermed er hun kommet i den absolutte top af blomsterdesignere i Danmark.

Hendes værker er desuden blevet udvalgt til den prestigefyldte internationale kunstbog »International Floral Art 2010/2011 samt 2012/2013«, og hun er for alvor ved at slå igennem i den internationale blomsterdesignverden. På den måde har hun opnået stor indflydelse på moderne dansk blomsterdesign og er blevet en vigtig trendsætter.

Når Annette von Einem ikke skaber blomsterkreationer til modeugen driver og ejer hun Von Einem Flower Solutions, København. Her er der bud efter hende fra mange sider, og hun arbejder med blomsterdesign til helt specifikke områder: eventstyling, kampagner, reklamer og produktlancering.

Forrig gruppe cph-fashion-week
Forrig gruppe

cph-fashion-week - Ciff_trendshow_10.jpg cph-fashion-week - Ciff_trendshow_11.jpg cph-fashion-week - Ciff_trendshow_12.jpg cph-fashion-week - Ciff_trendshow_13.jpg cph-fashion-week - Ciff_trendshow_14.JPG

Næste gruppe cph-fashion-week
Næste gruppe

Please respect the copyright - © Annette von Einem [2013]. All Rights Reserved.
Galleri - cph-fashion-week del 1